På trods af et styrt undervejs lykkedes det for enkeltstartsverdensmester Annemiek van Vleuten at forsvare den førertrøje hun erobrede på prologen på onsdagens første etape i Boels Ladies Tour.
Mitchelton-SCOTT rytteren var involveret i et styrt, hvor flere ryttere røg ned foran hende, men lykkedes at komme op igen og gennemføre resten af etapen uden problemer.
Onsdagens etape blev kørt over 123 km fra Stramproy til Geert. En række styrt og dramatik prægede starten på etapen. Feltet blev opdelt og 40 ryttere blev samlet forrest. Efter en time var feltet dog samlet igen. Og resten af etapen forløb uden dramatik.
Sydafrikanske Ashleigh Moolman (CCC-Liv) angreb i finalen og fik et forspring på 45 sekunder. På mellemhånd lå længe den tidligere verdensmester Lizzie Deignan (Trek-Segafredo). Det hele blev dog samlet, og der var lagt op til en massespurt. Men med 1,6 km igen angreb hollandske Monik Tenniglo, hvilket så lovende ud. Men sprinterne kunne ikke holdes væk og det etapen endte med spurtsejr til Lorena Wiebes fra Parkhotel Valekburg teamet. Kristen Wild fra WNT-Rotor nr. to og Letizia Paternoster fra Trek-Segafredo nr. tre. Danske Emma Norsgaard fra Bigla nr. 22. Spil på løbet her.
Van Vleuten blev nr. 29 i samme tid som vinderen og forsvarede dermed sin føring. Hollænderen fører tre sekunder foran Lorena Wiebes og yderligere et sekund foran Letizia Paternoster.
“Der var mange styrt i dag, men på ruter som den i dag, er alle nervøse. Specielt når der er vind som i dag. Jeg mener at vores team kan tabe mere end vinde på disse etaper”, forklarede Van Vleuten efterfølgende. “Jeg har ondt i håndleddet, så jeg holdte mig tilbage i feltet”.
Løbet, der køres i udgave nr. 22, skal køres over yderligere fire etaper. Torsdag skal køres til og fra Gennem.