Når du træner meget, er restitution og hviledage vigtige for kroppen. Det er på disse dage, at kroppen får hvile og samtidig lader op, så du er klar til den næste cykeltur, løbetur eller lignende. Når du træner hårdt og længe, er det faktisk på hviledagene kroppen bygger sig op og bliver stærkere. Du træner for at blive stærkere og for at komme i bedre form, men hvis du ikke giver kroppen tilstrækkelig med hvile, risikerer du at opnå den modsatte – nemlig at du nedbryder kroppen i stedet for at bygge den op. Konstant træning uden pauser er ligeledes psykisk belastende, og du kan opleve at det kan være svært at bevare motivationen.
Hvad er restitution?
Restitution er den periode, hvor du ikke træner, men i stedet giver kroppen ro og hvile. Under hård træning som for eksempel lange cykelture, hård styrketræning og lignende, får kroppen nogle bittesmå skader. Det er en helt naturlig del af træningen, og på ingen måde skadeligt – hvis blot du husker hviledagene. 95% af den fremgang du opnår ved at træne, kan relateres til restitutionens grundlæggende base. Basen er en blanding af god træning, sund og nærende kost, god nattesøvn og ikke mindst genopbygningen af den mentale balance.
Husk den mentale restitution
På dine restitutionsdage skal du i virkeligheden bare gøre alt det, du plejer at gøre – du skal bare ikke træne, på samme måde, som du gør på træningsdagene. Mange mennesker benytter hviledagen til at koble helt af – også mentalt. Det er nemlig ikke kun det fysiske velvære, du skal pleje – det er i høj grad også den mentale balance, der skal genoprettes. Nogle lader bedst op med meditation og mindfulness, mens andre hellere vil adsprede tankerne på anden måde. Forskellige former for spil der kræver en vis koncentration, er gode at slappe af med. Prøv for eksempel at give dig i kast med krydsord eller et bingospil på Maria Bingo, der er god adspredelse. Hvilken metode du benytter er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at du bruger restitutionstiden til at koble af mentalt og tænke på andre ting end den næste træning.
Hvad må jeg ellers lave på hviledagene?
Der er en masse ting, du kan lave, når du ikke cykler eller passer din normale træning. Yoga er en disciplin som mange ynder at bruge hviledagene på. Selvom yoga også er en form for træning, så får du rørt kroppen på en anden måde, end når du sidder på cyklen. Yoga løsner den stive krop op, og sørger for at du kan bevare smidigheden. Andre benytter den ekstra fritid på hviledagen til at gå en rask tur med musik eller en lydbog i ørene. Gåturen holder kroppen i gang men uden den samme belastning som på træningsdagene. Disse former for beskæftigelse kaldes for aktiv restitution. Hvis du hellere vil koble helt af og lave ingenting, så kan din krop have godt af en tur i spa og sauna, som ligeledes løsner musklerne op. En anden ting, der er blevet et utroligt populært værktøj til restitution, er Recovery Boots, som er særligt velegnede til cykelrytter og løbere. Recovery Boots øger blodgennemstrømningen i benene, hvilket fjerner trætheden og fremskynder restitutionen.
Brug hviledagen til at fylde depoterne op
Hviledagen kan med fordel bruges til at fylde kroppens depoter op med sund og nærende kost. Den rigtige mad kan øge kroppens restitution og samtidig virke anti-inflammatorisk, hvilket er godt for en belastet krop. Ingefær og fiskeolie nævnes som to ting, der kan mindske inflammation, og dermed minimere hævelse og ømhed. Andre gode fødevarer til hviledagen kan f.eks. være almindelig mager skæreost, solbær, broccoli, tun og pasta. Mulighederne er mange, og du kan sagtens finde noget du kan lide.