21-årige Emma Norsgaard fra Équipe Paule Ka blev søndag ved Middelfart for anden gang i karrieren dansk mester. Norsgaard vandt suverænt spurten i en frontgruppe foran Julie Leth fra Ceratizit-Wnt og Cecilie Uttrup fra FDJ samt dagens overraskelse Marita Jensen fra ABC.
DM løbet blev kørt over ni omgange på den 11,7 kilometer lange DM-rundstrækning i Middelfart. I alt 105,3 km. Favorit Amalie Dideriksen havde meget tidligt i løbet, på anden omgang, en punktering. Det tog lang tid at få skiftet hjul, og hun måtte efterfølgende kæmpe længe alene for at komme tilbage til feltet. Først med 45 kilometer igen lykkedes det for den tidligere verdensmester at kommer frem. På dette tidspunkt var en favoritgruppe på syv ryttere dog allerede kommet af sted. Dette efter offensiv kørsel fra Julie Leth. Dideriksen kørte kort efter alene væk fra feltet, men nåede aldrig frem til de syv i front, der generelt arbejdede godt sammen og holdte tempo.
Efter flere angreb på sidste omgang endte det dog med en samlet spurt blandt seks ryttere, kun Trine Andersen fra Holstebro faldt fra inden finalen. Norsgaard kørte en lang spurt, og vandt sikkert. Nr. fem blev Birgitte Andersen fra CK Aarhus og nr. seks Pernille Mathiesen fra Team Sunweb.
Norsgaard blev også dansk mester i 2016. Se tidligere vindere i nedenstående: