Det bliver mere og mere udbredt. At de store herreteams også laver et kvindeteam. Nyste skud på denne skammel er franske Cofidis, der fredag har meldt ud at de vil lave et kvindeteam fra 2022.

“Jeg har for vane at se at vores sportsteam skal afspejle virksomheden Cofidis. Vi har et herreteam og en paracykling sektion og de reflekterer en god del af Cofidis virksomheden, men vi er 5.500 ansatte og de fleste er kvinder”, forklarer teamets præsident Thierry Vittu ifølge CyclingNews.com, og forklarer videre, at det ikke har været muligt at nå det til 2021.

Dermed har otte af herrernes WorldTour team også et kvinde team. De otte er Team DSM, Movistar, BikeExchange, Trek-Segafredo, Jumbo-Visma, Groupama-FDJ, Lotto Soudal og altså Cofidis.