Den danske mester Emma Norsgaard dominerede totalt det luxembourgske Ceratizit Festival Elsy Jacobs. Lørdag vandt hun første etape og søndag vandt hun også anden etape. Den danske mester, der kører for spanske Movistar, blev dermed også samlet vinder af løbet.
“Jeg havde det super godt i dag, bedre end i går, så jeg følte bar jeg var på toppen af løbet, og jeg har de bedste holdkammerater! Så jeg havde ingen tvivl om at jeg kunne klare det over stigningerne og komme med i udbrudde”, forklarede Emma Norsgaard efter triumfen.