Grundet manglende økonomi er den planlagte etaper i Sverige i Tour of Scandinavia 2023 aflyst. Dermed skal løbet blot køres over fem etaper. “En stor stigning i udgifterne, et fald i den norske krone og at vi ikke har formået at skaffe en svensk sponsor har ført til beslutningen om at fjerne etapen i Sverige”, forklarer løbsdirektør Roy Moberg.
Dermed skal der køres tre etaper i Norge den 23. til 25. august og siden en enkeltstart i Herning og en etape af Middelfart til Haderslev.