Til DR fortæller den danske VM-bronzevinder Cecilie Uttrup Ludwig, at hun har tre store mål for sæson 2024, Ardennerklassikerne, Tour de France og OL i Paris. FDJ-Suez-rytteren har allerede vundet første sejr på anden etape af Tour Down Under. “Jeg er spændt på sæsonen, jeg tror, den bliver supergod. Det bliver specielt”, siger Uttrup Ludwig til DR.
Ardennerklassikerne er Amstel Gold Race, Fléche Wallone og Liége-Bastogne-Liége. Cecilie Uttrup Ludwig nævner i et citat overfor DR også Flandern Rundt som et løb, der ligger godt til hende.