Det danske landshold er nu udtaget til Tour de Pologne Women 2024, som løber af stablen fra den 28. til 30. juni. De danske kvinder er klar til at tage udfordringen op i Polen og vise de rød/hvide trøjer frem.
Landsholdet består af seks talentfulde ryttere, som hver især har markeret sig stærkt i sæsonens første halvdel:
Anna Serop (Team Sydbank Bach Advokater)
Caroline Kirk (Team Interklima ABC Copenhagen)
Christina Lorenzen (Team Interklima ABC Copenhagen)
Julie Maribo (Team Sydbank Bach Advokater)
Marie-Louise Krogager (Team Sydbank Bach Advokater)
Maja Heisel (Team Interklima ABC Copenhagen)
“Vi stiller med et stærkt hold, hvor alle rytterne har haft internationale starter. Rytterne har i den første del af sæsonen vist, at de fortjener udtagelsen. Vi har stærke temporyttere til enkeltstarten, men også ryttere til de to landevejsetaper. Målet bliver at lave top-10-etapeplaceringer og få skabt en holddynamik blandt ryttere, som normalt er konkurrenter,” siger landstræner Tayeb Braikia.