Polske Katarzyna Niewiadoma fra Canyon SRAM Racing sejrede søndag i WorldTour løbet Amstel Gold Race.
Elisa Longho Borghini fra Trek Segafredo sad længe solo helt forrest, men der var samling i frontgruppen inden den sidste opstigning af Cauberg, hvor målstregen var 1,8 km efter toppen. På Cauberg satte Niewiadoma det afgørende angreb ind, og holdte med få meters forspring til Annemiek van Vleuten fra Mitchelton-Scott.
Tidligere verdensmester Marianne Vos nr. tre og danske Annika Langvad nr. fire. Sidstnævnte på trods af et styrt på et uheldigt tidspunkt.
Desuden blev Cecilie Uttrup Ludwig nr. seks.
Marta Bastianelli fra Team Virtu Cycling fører fortsat WorldTouren.