Efter en ottendeplads på første etape og en ellevteplads på anden etape er danske Pernille Mathiesen fra Team Sunweb samlet på tredjepladsen i det tyske Thüringen Ladies Tour.
Begge etaper er vundet af italienske ryttere fra danske Team Virtu Cycling. Første etape blev vundet af Barbara Guarischi og anden etape af Marta Bastianelli.
Mathiesen er samlet tolv sekunder efter den førende tysker Kathrin Hammes fra MNT-Rotor Pro Cycling.